På Nymindegab kro vægter vi vinen meget højt. Faktisk kan vi præsentere et af vestkystens største vinkort, og vores prisfilosofi gør det meget nemt for dig som gæst at gennemskue vores priser. Vi pålægger nemlig konsekvent 250,- pr. flaske for servering og bruger den vejledende udsalgspris på nettet.
Vi pålægger 250,- til den vejledende udsalgspris fra vores importører på halve og hele flasker vin, hvis du drikker den i restauranten eller på terrassen. Køber du en magnum, så lægger vi 500,- på prisen og så fremdeles.
Priseksempel: Køber du en flaske vin til 50,- i butikken, så koster den 300,- i restauranten. De 250,- dækker vores omkostninger ved at servere vinen i glas fra Riedel, og at jeg kan historie og baggrund til alle vores vine. Prisen for servering forbliver den samme, også hvis du køber en vin til eksempelvis 2.000 kr.
Vi køber vores vine hos danske vinimportører som H.J. Hansen, Kjær og Sommerfeld, Vinens Verden, Østjysk Vinforsyning & Laudrup Vin. Vi holder os ikke til en leverandør, da vi sætter pris på alsidigheden og på at få inputs fra flere forskellige vinkyndige. Ved at handle hos så mange importører sikrer vi også, at vi kan servere vine fra de bedste vinproducenter i hele verden.
På ingen måde. Vi elsker vin fra alle verdenshjørner, og du vil derfor også finde vine i vores kælder fra både kendte og ukendte områder. Vi har selvfølgelig vine fra Frankrig, Italien, Spanien, USA og Australien, men vinkortet byder også på vine fra Armenien, Grækenland, Tyskland og Østrig blot for at nævne et par stykker. Du er meget velkommen til at tage en tur i vores vinkælder, hvor du kan se alle vores vine.